Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
november 2001
Sig kultur til din kommune
Selv om kulturpolitik ikke præger den kommunale valgkamp, så viser Søndag Aftens analyse, at kommunerne fører aktiv kulturpolitik
CulturCommentar:
Kulturpolitik fylder ikke meget i de aktuelle valgkampe. De landspolitiske partier forsøger ikke at sælge varen ved hjælp af kulturpolitik. Hvis der overhovedet er kulturpolitiske diskussioner, vil man finde dem i lokalsamfund, hvor enkeltsager kan dukke op - hvis der overhovedet bliver plads til disse.
Set ud fra en ren kulturpolitisk vinkel er kommunevalget det vigtige valg. Søndag Aftens analyse viser, at kommunerne årligt omrokerer for næsten 400 mio på kulturbudgetterne. Selv hvis alle folketingets partiers kulturforslag blev lagt sammen, ville man ikke nå i nærheden af dette beløb.
Den kommunale kulturpolitik er altså langt mere aktiv og dynamisk end man almindeligvis antager. En af forklaringerne på dette er, at kommunalpolitikerne ikke har helt så lang armslængde som folketingspolitikerne. Folketingets kulturpolitikere har tit råd og nævn til at klare den konkrete prioritering. Kommunalpolitikere kommer ofte for langt ind i en kunstnerisk vurdering. Men dette afhænger jo også af, hvilke kommunalpolitikere der bliver valgt.
Og det afhænger netop af de konkrete politikere. Partiprogrammer har en ideologisk betydning for alle politikere. Men den reelle kulturpolitik afhænger i høj grad af enkeltpersoner. Det er eksempelvis en Venstrekommune som Farum, som er steget mest i kulturudgifter siden sidste kommunevalg.
Den kommunalpolitiske hverdag er i høj grad præget af konsensus - folketingets hverdag er præget af forsøg på markeringer. Det er en af årsagerne til, at den lokale kulturpolitik sjældent optager medierne. Og det er typisk, at det er konflikterne og ikke samarbejdet, der når ud i bredere kredse.
Kommunernes kulturpolitik bliver ikke bestemt på valgdagen - men netop i hverdagen. Kulturpolitkken bestemmes i et dynamisk samvirke mellem politikere, brugere, administratorer og institutioner. Vejene til indflydelse er ikke altid lette at identificere. Brugerne kan være organiseret - som idrætsforeningerne er det. Brugerne kan skrive læserbreve. Brugerne kan tale sammen og med personale. Og brugerne kan hvert fjerde år påvirke gennem stemmesedlen.
Hvis det lokale folkebibliotek har en betydning, hvis dine børn bruger idrætsanlæg, hvis teaterforeningerne skal overleve, hvis forsamlingshuset skal udvikles, hvis kommunen skal købe kunst, hvis koret skal kunne øve, hvis museerne skal have en moderne formidling...der er mange spørgsmålstegn i den lokale kulturpolitik. Du kan hjælpe med dine svar, hvis du bruger din demokratiske ret den 20. november.
